Ved en manuel fysisk behandling af hestens krop, må vi altid tage udgangspunkt i hestens dagsform. Jeg benytter mig generelt af milde teknikker, men med et kæmpe overblik over, hvor hesten er, og hvordan vi kan hjælpe den til at hjælpe sig selv.

Hesten skal være rolig og tryg, hvis behandling af væv, skal have en holdbar effekt. Det er ligeledes derfor, at nervesystemet fylder en stor del af mit arbejde. Det hele handler i bund og grund om, at øge nervesystemets elasticitet. Et velfungerende nervesystem vil være i stand til at reagerer prompte på udefrakommende stimuli, men også falde tilbage til ro, når situationen er observeret.

Når nervesystemet er velfungerende, vil de små fintfølende muskler kunne aktiveres . De små muskler er med til at fortælle hesten, hvor den er i rummet, hvilket aktiverer de korrekte større muskelgrupper, som sørger for en stærk og holdbar hest. 

En ubalance i muskulatur og nervesystem vil ofte medføre en hest med høj hovedføring, hyppig reaktion på miljø, overudviklet underhals, nedsat muskulatur over skulder og ryg, spænding over nakken og kæbeled. Hesten vil typisk mangle fylde over bagparten, have svært ved at løfte op i brystkasse og lænd, og dermed have svært ved at finde bæring. Det vil give en hest der skubber mest bagud, lander hårdt på forpart og dermed får en ‘låst skulder’. 

Jeg får ofte henvendelser vedrørende en låst skulder på hesten, specielt på en volte, men det er yderst sjældent årsagen – og snarer det sidste symptom i en lang række af symptomer som oftes overses. 

Vi skal starte med at lære hesten at kende. Alle heste har en historie og baggage. Uanet om hesten altid har været samme sted, eller har været flyttet meget, vil dens liv bæres i kroppen. 

Det er ikke en selvfølge eller en ret af have hest; det er et stort privilegie. Det er vores opgave at søge de bedste forhold for den hest, vi har i hænderne.